BØRNEBÅNDET ER Et SELVEJENDE dagtilbud, der består af 3 børnehaver I ÅRHUS: Dr. Alexandrines Børnehave, Børnehaven Lauge Koch og Skt. Johannes sogns Børnehave.


Dr. Alexandrines Børnehave er den største af vores afdelinger og ligger på Fuglesangs Alle 16, tæt på Botanisk Have og Den Gamle By. Vi har plads til 60 børn i afdelingen fordelt på 3 stuer.

Børnehaven Lauge Koch ligger på Lauge Kochs Vej 2 i Risvangen, tæt på skov og strand i en gammel, hyggelig villa med plads til 30 børn.

Skt. Johannes Sogns Børnehave ligger på Trøjborgvej 66 på Trøjborg, tæt ved skoven og Universitetsparken i en lejlighed trukket væk fra trafikken. Vi har plads til 30 børn i afdelingen fordelt på 2 stuer.

Dagtilbuddet Børnebåndet er et selvejende dagtilbud. Det vil sige, at vi som øverste ledelse har en dagtilbudsbestyrelse, der er ansvarlig for driften af dagtilbuddet samt den pædagogiske praksis, vi ønsker, skal gøre sig gældende. Du kan læse mere om, hvad det betyder for vores dagtilbud at være selvejende her.